NYHEDER

Vibeholmskolen i Ishøj

December 2019   Efter 5 år med årlige etaper, er vi nu kommet hele vejen rundt på Vibeholmskolen i Ishøj. Vi startede med en helhedsplan lavet i samarbejde med skolens voksne og børn fra elevrådet. Helhedsplanens ideer og design er fulgt igennem alle 5 etaper. Vi har netop afleveret sidste etape som omfattede ny hoppe-klatrelegeplads, frugthave og rulleskøjtebane inkl. nye plantninger og træer. Vi glæder os til foråret hvor det hele springer ud og bakkerne med vilde blomster kommer til at stå i fuldt flor.

Wegenersminde 1. etape er færdig

Oktober 2019   Første etape af rækkehusbebyggelsen Wegenersminde i Holbæk er taget i brug. De 24 gårdhavehuse er beliggende i det skønne naturområde Wegnersminde, mod fredede marker, med 2 søer på grunden og fjordkig mod Holbæk Fjord. Bebyggelsen udvides med en 2. og 3. etape, hvor 2. etape nu er sendt i udbud. Lassen Landskab projekterer i samarbejde med Sigma Entreprise, Lone Backs Arkitekter og Anders Jensen Rådgivende Ingeniører.

Gaardhaverne på Skjeberg Allé

Maj 2019 Den svanemærkede rækkehusbebyggelse, Gaardhaverne i Høje Taastrup, er snart så langt, at brolægger og gartner skal i gang med at etablere 1. etape. Fælles gårdrum og private terrasser danner, sammen med områdets kvarterpladser, rammerne for en bebyggelse med mange opholdsmuligheder og et grønt udtryk. Gaardhaverne er udviklet af MT Højgaard i samarbejde med Holscher Nordberg Architecture and Planning og Lassen Landskab.

Nyt parkeringshus i Egedal By

April 2019 Lassen Landskab er med i teamet der er valgt til at bygge det nye parkeringshus i Egedal By Stationsområdet. Parkeringshuset får et levende facadeudtryk med transparente halvåbne facader og en varieret beplantning af slyng- og klatreplanter. Projektet laves i samarbejde med NCC, Holscher Nordberg Architecture and Planning og Malmos.

Ny børneinstitution vundet!

November 2018 Lassen Landskab har vundet konkurrencen om opførelse af en ny børneinstitution i Havdrup: "Det eventyrlige og moderne børnehus". Projektet udføres i samarbejde med NOVA 5 Arkitekter for Solrød Kommune.

Undervisning i det fri på Greve Gymnasium

August 2018 Lassen Landskab har netop holdt 1-års gennemgang på Greve Gymnasium. Vi er glade for at elever og lærere har taget godt i mod de nye gårdhaver, hvor det gode sommervejr har indbudt til at bruge haverne, både i undervisningen og i pauserne.

AAB afd. 38 siger ja til Helhedsplanen

Juni 2018 Beboerne i AAB afd. 38 i Husum har stemt ja til Helhedsplanen, som skal være med til at fremtidssikre bebyggelsen med fokus på bedre indeklima, flere tidssvarende familieboliger og tilgængelighedsboliger samt en styrkelse af aktivitetsmuligheder og sociale relationer gennem miljøforbedrende og kriminalpræventive tiltag. Vi glæder os til at komme i gang med projektering af trygge og indbydende friarealer, med lokale opholdsmuligheder og aktiviteter i nærmiljøet. Projektet omfatter også et omfattende LAR-projekt og et infrastrukturprojekt med styrkelse af forbindelser til nærområdet samt opholds-og aktivitetspladser. Projektet udføres i samarbejde med Rubow Arkitekter og støttes af Landsbyggefonden.  

wegnersminde – eksklusivt rækkehusbyggeri

Maj 2018 Lassen Landskab projekterer et nyt  rækkehusbyggeri i Holbæk i samarbejde med Sigma Entreprise, Lone Backs Arkitekter og Anders Jensen Rådgivende Ingeniører. De 24 gårdhavehuse er beliggende i det skønne naturområde Wegnersminde, mod fredede marker, med 2 søer på grunden og fjordkig mod Holbæk Fjord.  

forår på ishøj skole

Maj 2018 Kastanietræerne blomstrer og de nyplantede træer står flot grønne på Ishøj Skole, hvor eleverne har taget godt imod den nyrenoverede skolegård. Skolegården har bl.a. fået tilføjet cirkulære bænke, trætribune, parkouranlæg, skateramper og hyggelige opholdsmuligheder med bordtennis og bordfodbold.

Prækvalificeret til Holmegårdsskolen i Hvidovre

Februar 2018 Lassen Landskab er i team med Nøhr & Sigsgaard Arkitekter, Tegnestuen Lokal og Lyngkilde Rådgivende ingeniører blevet prækvalificeret  til totalrådgivningen i forbindelse med opførelse af nye skolebygninger til ind- og udskolingen, samt ombygninger i eksisterende skolebygning for Holmegårdsskolen i Hvidovre. Blandt 28 ansøgere er 5 teams blevet prækvalificeret.